Hillerød

Print

Frederiksborg SlotHvor kultur og natur mødes

Hillerød er centralt placeret midt i Nordsjælland. Byen er omgivet af smuk natur og byder på et væld af oplevelser. Frederiksborg Slot er ikke blot Hillerøds vartegn, men en vigtig ramme for byen, der har et rigt kultur- og handelsliv.


ShoppingHandelsbyen Hillerød

I Hillerøds centrum hersker et stemningsfuldt og godt indkøbsmiljø. På strøget er der gode mærkevarebutikker, moderne specialbutikker, hyggelige caféer og ikke mindst de prisbelønnede Slotsarkader - et smukt arkitektonisk indkøbscenter med hyggelige restauranter, musikalsk underholdning og en afslappende atmosfære. Seneste skud på shopping-stammen er "Gallerierne" et moderne stormagasin, med et varieret udvalg af spændende butikker.

M/S FrederiksborgFrederiksborg Slot  

Frederiksborg Slot ligger midt i byen og er et af verdens flotteste renæssanceslotte. Christian IV blev født på slottet og stod senere for en total genopbygning. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot har Danmarks største samling af portrætter. Mange af disse er malede portrætter, men samlingen indeholder også buster, relieffer og fotografiske portrætter. Sammen med slotssøen, den lille færge M/S Frederiksborg og Barokhaven udgør slottet en smuk fredfyldt oase midt i bylivet.

Begivenheder på Frederiksborg Slot 

Mangfoldigt kulturliv

Hillerød har mange smukke skulpturer overalt i byrummet, og i de seneste år er der dukket mange kunstgallerier og kunsthåndværkere, som fx Rikke Hagens glaspusteri op. Musiklivet rummer alle genrer: Klassiske promenadekoncerter, koncerter i slotskirken og slotsgården, rock og populærmusik i Støberihallen, Opera i Frederiksborgcentret, koncerter med Drabantgarden, By- og Slotsfestival hvert år i juni og den multikulturelle festival Musik Uden Grænser samt et alsidigt jazzliv.

For mere information

Hillerød Turistbureau