Nordsjællands Riviera
Farverige, små, originale fiskerhuse, gamle stræder med bindingsværkshuse og hyggelige lystbådehavne er noget af det, du kan opleve i Helsingør og Hornbæk. Området kaldes Nordsjællands Riviera, fordi byerne omkranses af en bemærkelsesværdig natur nær den skønne kyst ved Kattegat og Øresund. Og så kan du mærke historiens vingesus på Kronborg Slot.
Helsingør & Kronborg Slot
Helsingør er, udover at være en driftig købstad, legendernes og myternes by som hjemsted for Shakespeares Hamlet og den slumrende Holger Danske, der venter i kassematterne på Kronborg Slot på at vågne op til dåd og forsvare Danmark. Kronborg - byens stolte vartegn - ses allerede ved indsejlingen til Øresund, men overalt i byen mærkes historien i de smalle brostensbelagte stræder, bindingsværkhuse og gamle specialbutikker.
Begivenheder på Kronborg Slot
Hornbæk
Fælles for både Helsingør og Hornbæk er den smukke beliggenhed ved skov og strand i nærheden af byen. Det gamle fiskerleje Hornbæk er i dag med sin hvide sandstrand, lystbådehavn, skov, maleriske udsigt til Kullen i Sverige, der har tiltrukket mange store danske malere, og eksklusive butikker en foretrukken sommerresidens for dem, der har pengepungen i orden.