Isabell Kristensen

Print

Isabell KristensenDen danske modedesigner Isabell Kristensen har de seneste årtier fået skabt sig et navn såvel internationalt som i Danmark. Isabell Kristensen har to haute couture butikker, en i London og en i Monaco.

Blandt de kendte, som Isabell Kristensen har været med til at klæde på, kan nævnes Shania Twain, Nicole Kidman, Liza Minelli, Sarah Fergusen, Spice Girls og mange flere. Det var ligeledes Isabell Kristensen, der designede tøjet til den danske vært, Natasja Crone, i det europæiske Melodi Grand Prix, som blev holdt i Danmark i 2001.

Med sin kollektion ’O’ har den danske designer skabt en tøjserie, der måske i højere grad henvender sig til menigmand end de dyrere designerklæder, som kendisser har båret gennem de sidste mange år. Denne kollektion forhandles i butikken ’O’ by Isabell Kristensen på Købmagergade i København.

I 2002 udvidede Isabell Kristensen repertoiret ved at designe en smykkekollektion for Georg Jensen. Kollektionen repræsenterer designerens uforlignelige stil og hedder ’Amour’.

Isabell Kristensen har skrevet en biografi om sin karriere, som hedder ’Isabell’. Heri kan man læse, hvordan danskerens talent og kreativitet, samt stærke beslutningsvilje har banet vejen for den succes og anerkendelse, som Isabell Kristensen har opnået i modebranchen i dag.

For at læse mere tjek www.isabellkristensen.com og www.obyisabellkristensen.com