Dagligvarebutikker

Print

Egefeld2Egefeld

Københavns første økologiske supermarked, der ligger på Frederiksberg, slog dørene op i juni 2006. Supermarkedet er et sandt mekka for kvalitetsbevidste forbrugere med en stemning, der minder lidt om en gammel dansk købmandsbutik - servicen er i højsædet, og varerne præsenterer sig pænt på hylderne. Butikken har et sortiment på ca. 3000 forskellige varer, så du kan finde alt, hvad du skal bruge til den daglige husholdning og lidt til, lige fra økologisk tandpasta og vatrondeller til kolonialvarer, kød, mælk, ost m.m. Som en del af butikken er der indrettet en mindre café, hvor du kan nyde kaffespecialiteter, friskpresset frugtjuice samt muffins, scones m.m. - alt er naturligvis økologisk.
Egefeld 

Purefood

Denne mindre økologiske dagligvarebutik ligger på det mangfoldige Nørrebro, og her finder du Københavns største udvalg i økologisk og biodynamisk frugt & grønt. Butikken åbnede i januar 2005 ud fra filosofien om økologiske produkter af høj kvalitet - for alle. Indehaver Sune Brandt har altid brændt for miljø og økologi, og målet med butikken har fra starten været at løfte det økologiske niveau i København, ud fra divisen om at økologiske produkter ikke nødvendigvis er lig med kvalitet. Den hyggelige butik har et stort udvalg af pleje- og rengøringsprodukter, vitaminer og mineraltilskud samt kød, brød, mejeriprodukter og slik.
Purefood 

PuregreenPureGreen

På det populære Islands Brygge ligger en anden økologisk dagligvarebutik, der sætter fokus på høj kvalitet og god smag. I PureGreen kan den bevidste forbruger købe alt til den daglige husholdning og være sikker på, at det er rene, økologiske og velsmagende produkter. Samtidig er forretningen moderne og indbydende. Der er masser af lækker vin og delikatesser fra små danske og udenlandske leverandører, og alle varer har en historie. Der forhandles desuden hudpleje, babypleje, rengøringsmidler og trendy boligtilbehør. Boligtilbehøret er lavet af genbrugsmaterialer eller på anden måde miljøvenligt.
PureGreen 

Slagteren ved KultorvetSlagteren ved Kultorvet

ØkoSlagteren er det sidste nye kælenavn for den gamle slagterbutik på Kultorvet. Under sloganet Øko kød er altid bedst har slagtermester Jens siden 1997 udelukkende solgt økologisk kød fra den over 100 år gamle butik. Dyrevelfærd samt den unikke smagsoplevelse er baggrunden for, at slagtermesteren indførte den økologiske politik allerede for ti år tiden, hvor den økologiske bølge endnu ikke havde fast tag i København. Butikken er en af de sidste slagtere i Danmark, der tilbyder kødsalg og opskæringer på gammeldags maner. Også hjemmelavede delikatesser og pålæg er blandt butikkens store sortiment. Alle ansatte bærer gammeldags bowlerhat, som traditionen byder inden for slagterfaget.
Slagteren ved Kultorvet 

Spidsroden

Denne hyggelige økologiske kælderbutik på Nørrebro sælger de fleste økologiske fødevarer til en rimelig pris. Her kan du købe mælk og ost fra Øllingegård, pålæg fra Lykkedal samt kød fra slagteriet Hanegal.

BreadNaturbageriet

Hvis morgenbrødet eller kagen til kaffen skal være økologisk og velsmagende, er en tur forbi Naturbageriet en oplevelse værd. Råvarerne er økologiske hele vejen igennem, og en stor del af produktionen er baseret på spelt. Det er brød og kager med tyngde og smag, der bages på gården nær Sjællands Odde. Tidligt om morgenen fragtes det nybagte brød til butikkerne, hvor der desuden findes et stort udvalg i økologisk saft, mejeriprodukter, marmelade, honning, mysli og soyamælk.
Naturbageriet 

Klik her for at se stederne på Google Maps