Pressefeature
December 2005

Følg skyggerne fra fortiden - og oplev en dramatisk historie

Efteråret står for døren med al dens hygge... og uhygge. Mørke, rusk og pibende lyde tager til i efteråret, og det er tid til at udforske det uhyggelige København og omegn. For umiddelbart ser her så idyllisk ud med prægtige slotte, historiske huse og gamle gravhøje langs snoede veje og stille skovsøer. Men under overfladen gemmer sig grufulde historier om både hvide damer, spøgelser og strandvaskere. Nu er du advaret!

De døde i Holmens Kirke

Det er ikke kun på tændstikæskerne, at Peter Wessel Tordenskjold går igen. Efter sigende sker det også, at det tunge låg på hans marmorsarkofag i Holmens Kirke letter, og han vandrer sig en tur i natten. Det er ganske vist, for ud mod kanalen skulle der findes en sten i muren som ustandselig går løs, selvom man prøver at sætte den fast.

Det har naturligvis været fornemt at blive begravet inde i kirken. Det var noget, man kunne betale sig til, og kirken tjente godt på det. Senere blev skikken dog afskaffet - pga. lugten. Mange af byens og søværnets spidser har valgt at blive gravsat og få en mindeplade over sig her i Holmens Kirke. Så læg mærke til, hvor du går, i gulvet er der sten med portrætter og indskrifter over de døde.

Thorvaldsen går igen på sit museum
Når vi taler om folk, der går igen, kan vi ikke komme udenom Danmarks mest internationalt berømte kunstner, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Thorvaldsens Museum blev bygget til minde om ham, men han nåede aldrig at se sit færdige museum i live - måske har han taget revanche i døden. Han er nemlig begravet i museets gårdhave i midten af bygningen. Det siges, at man efter lukketid kan høre tunge, dvælende skridt og fornemme en venlig, men diskret tilstedeværelse. Folk, der har oplevet fænomenet, er overbeviste om, at det kun kan være Thorvaldsen selv, der våger over sit livsværk og sit hus.

Strandvaskere ved Strandvejen

Hvis vi bevæger os lidt ud af byen ad Strandvejen, der følger kysten ved Øresund fra København til Helsingør, støder vi på flere historier fra gamle dage, der kan få nakkehårene til at rejse sig. Sagnene fortæller om, hvor vanskeligt det var at færdes på vejen og i fiskelejerne ved nattetide. For her huserede strandvaskerne, der havde mistet livet under mystiske omstændigheder og var drevet i land. I gamle dage var det ikke let at blive begravet, hvis ingen vidste, hvem man var, og hvorfor man var død. Det var skik at begrave lig, der var drevet i land, på selve stranden. Men flere historier fortæller om drivvåde strandvaskere, der overfalder beboere i området om natten og beordrer dem til kirkegården, så den døde kan blive begravet i kristen jord.

Holger Danske er parat
Længere mod nord, på Kronborg Slot, huserer spøgelset over dem alle, Holger Danske. Han sidder slumrende og med korslagte arme i kasematterne, slottets kældre, og holder sig parat, hvis Danmark skulle få brug for ham. Kasematter betyder et "et hjem i mørket", og her er ikke bare mørkt, men også koldt og klamt. Den fugtige luft står imod dig, når du går herned, væggene er grønne af mug, og man må dukke hovedet for ikke at støde mod de lave hvælvinger. Myten fortæller, at når riget trues af en ydre fjende, vil stenfiguren blive til kød og blod, og Holger Danske vil rejse sig til forsvar for fædrelandet.

Den hvide dame på Selsø Slot

Længere mod vest ligger Selsø Slot omgivet af skøn natur og i et malerisk billede, men under overfladen gemmer slottet på gys og uhygge. På voldgraven kan man undertiden møde en hvid dame. Det er genfærdet af en tidligere frue på gården, som efter sigende skar halsen over på sin ægtemand, mens han sov. Bagefter smed hun ham ud ad vinduet, lige ned i voldgraven. Du kan selv se værelset med himmelsengen, hvor mordet fandt sted, og vinduet som for en sikkerheds skyld er muret til (rum 21). Efter ugerningen druknede hun sig selv.

Et godt råd, hvis du vil se flere spøgelser på slottet: Hold øje med spejlene. Slottets tidligere beboere viser sig ikke så sjældent her i! De store guldspejle i riddersalen er fra 1733, så det er ikke så lidt, de har været vidne til.

Fakta: