![]() |
|
![]() |
![]() ![]() |
![]() ![]() Conran Restaurants åbner restauranthus på Københavns havnefront Dette efterår får københavnerne en helt ny madoplevelse på havnefronten mellem Nyhavn og Knippelsbro. Navnet er 'Custom House at Havnegade 44', og manden bag er designeren og restauratøren Terence Conran. Kajen mellem Nyhavn og Knippelsbro har ligget øde hen siden 2002, hvor de københavnske flyvebåde til Malmø blev indstillet. Men nu er Havnegade begyndt at røre på sig. Københavns Kommune er gået i gang med at byudvikle havnefronten, og til efteråret åbner Conran Restaurants en række restauranter, barer og butikker i den smukke gamle toldkammerbygning, som tidligere har fungeret som flyvebådsterminal. Restauranthuse er et kendt koncept i udlandet, men Custom House er den første af sin slags i Danmark. "Københavns Havn har traditionelt været et sted, hvor kulturer og mennesker har stødt sammen på kryds og tværs," siger Magnus Bergh, General Manager for Custom House. "Vi ser frem til at spille en rolle i udviklingen af dette område, når vi åbner Custom House." Tre restauranter - tre udsigter over vandet Custom House kommer til at indeholde tre forskellige restauranter med hver deres køkkenchef, menu, stil og udsigt over vandet. Huset får også to cocktailbarer og en deli, som byder på en hurtig kop kaffe, friskbagt brød samt vin og delikatesser fra hele verden. Endelig slår Custom House dørene op for to private dining rooms, som kan blive brugt til alt fra små private middagsselskaber, julefrokoster, bryllupper og større business-konferencer. Conran & Partners - Terence Conrans design og arkitekturvirksomhed - står for ombygningen og designet af den nye restaurant. Conran & Partners har stor erfaring med byudvikling og har bl.a. stået for udviklingen af Butlers Wharf ved Themsen i London, som i dag summer af caféer, gallerier, restauranter og butikker. Dette har været udgangspunktet for udviklingen af det nye restauranthus ved Københavns havnefront. London, Paris, New York og København Conran Restaurants har åbnet restauranter i byer som Paris, London og New York, men ikke to restauranter er ens. Hver restaurant har udviklet sin egen distinktive personlighed og karakter og har sit eget følge af loyale kunder. Åbningen af restauranten i København er en naturlig udvikling for Terence Conran, som har besøgt byen regelmæssigt siden 1950'erne og altid har været fascineret af dansk design. 'Custom House at Havnegade 44' åbner i løbet af efteråret. Kontakt For yderligere information eller billedmateriale kontakt venligst: Danielle Eliassen. Telefon + 45 26 70 07 56. Mail: daniellee@conran-restaurants.co.uk For mere information: |
|