CowParade Copenhagen 2. juni til 31. august 2007
Når CowParade Copenhagen 2007 indtager København 2. juni, vil mere end 50 fiberglaskøer i naturlig størrelse indtage byen. Køerne forvandles til farverige kunstværker og opstilles på pladser, gader og parker, så byens rum kommer til at fungere som ét stort galleri. Før København har CowParade skabt opmærksomhed i New York, Sydney, Paris, London og Stockholm.
Kunstprojekt med velgørende formål
Et kunstpanel, bestående af personer fra den danske kunstscene, har udvalgt de 13 kunstnere, som har udsmykket nogle af køerne. Såvel kunstpanel som kunstnere deltager i projektet til fordel for Red Barnet.
Bliv sponsor for en ko
Hver ko sponsoreres af privatpersoner eller en lokal eller national virksomhed, og CowParade er således drevet af sponsorer og ko-værter og disses ønsker om at deltage i en kulturbegivenhed af internationale dimensioner. Firmaer opnår synlighed og støtter samtidig et velgørende formål. Efter at køerne er blevet vist på gaderne i tre måneder, vil de blive sat på auktion hos net-aktionshuset lauritz.com frem til medio september.
Etablede kunstnere samt undergrund
Blandt de etablerede navne er Bjørn Nørgaard og Peter Bonde. Bjørn Nørgaard er billedhugger, grafiker og performancekunstner, og er nok mest kendt for sin hesteslagtning i 1970 og for de 11 gobeliner, han lavede over Danmarkshistorien i anledningen af Dronning Margrethe II's 50 års fødselsdag. Ligesom Bjørn Nørgaard er Peter Bonde kendt for en provokerende tilgang til kunsten. Han fik sit gennembrud som en af 'De Unge Vilde' i de tidlige 80'ere, og er eksperimenterende i sit kunstneriske udtryk, hvor ironi synes at være et gennemgående tema.
Derudover deltager et udpluk af tidens fremmeste kunstnere, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem den coole undergrund og den mere etablerede kunstscene. Blandt dem er graffitikunstner Victor Ash, den internationalt anerkendte Jens Robert Jørgensen, hvis værker bevæger sig mellem kaos og orden og Melou Vanggaard, der i sin kunst konfronterer modsætningerne i den vestlige kultur.
Yderligere oplysninger
Mere information om CowParade Copenhagen fås på www.cowparade.dk eller hos Have PR & Kommunikation, telefon 3325 3107
Pressekoordinatorer:
Anne Riber, anne@have.dk, Mobil: 24 86 01 77
Peter Bølling-Ladegaard, peter@have.dk
For citater eller interview med panel/kunstnere - kontakt:
Anders Lichinger
Artist Manager / Kurator
E-mail: al@cowparade.dk
Telefon: (+45) 40 52 60 84