![]() |
|
![]() |
![]() ![]() |
![]() ![]()
Pressemeddelelse København inviterer til modeshowsNu får alle mulighed for at indløse billet til topprofessionelle modeshows. 29. og 30. marts kan man opleve nogle af Danmarks førende mærker blive sat i scene, når Wonderful Copenhagen i samarbejde med Danish Fashion Institute lancerer modeeventen Copenhagen Catwalk. Gå ikke glip af professionelle modeshows med adgang for alle, når Copenhagen Catwalk afholdes i Pressen, Politikens Hus. Danish Fashion Institute har valgt nogle af Danmarks mest anerkendte mærker ud, og i samarbejde med Style Counsel præsenterer de forårs- og sommerkollektionerne, som netop er kommet i butikkerne. - Vi har sammensat tre unikke shows efter de forskellige mærkers profil og målgruppe. Showene fortæller hver deres personlige historie om, hvordan dansk modes innovative kræfter tegner tidens modebillede, siger Eva Kruse, direktør Danish Fashion Institute. Hvert modeshow har en rød tråd. "Beautiful Rebels", "Classic Heroes" og "Nordic Modernists" er temanavnene og mærkerne spænder lige fra Designers Remix over Part Two til Munthe plus Simonsen. Billet til et modeshow koster 75 kr. inklusiv gebyr. Billetter kan købes via www.copenhagencatwalk.com, hvor man også kan læse mere om det øvrige program under Copenhagen Catwalk.
Torsdag den 29. marts - kl. 18 og kl. 20
Fredag den 30. marts - kl. 17 og kl. 18
Fredag den 30. marts - kl. 21 og kl. 22 Copenhagen Catwalk er arrangeret af Wonderful Copenhagen i samarbejde med Danish Fashion Institute, DSB WildCard, KCC, Magasin og Politiken.
Martin Bender, eventchef Thomas Meier Lorenzen, projektleder |
|